Microneedling bringer din hud til live igen

Det sker helt naturligt for os alle – huden bliver lidt løsere, kinderne får mindre glød, og de fine rynker begynder at vise sig. Men bare fordi noget er naturligt betyder det ikke, at vi ikke kan gøre noget ved det. Microneedling bringer din hud til live igen ved at stimulere dens egen produktion af kollagen. For kollagen er dit huds ‘sikkerhedsnet’ – det, der gør huden glat, glødende og elastisk.

Paso 2 protocolo m.pen[pro]

Ansigtshuden er ofte det sted, du først opdager tidens effekt. Huden bliver løsere og kan give indsunkne kinder, huden virker mindre frisk og blød, og vi opdager jævnligt furer, linjer og rynker. Det hele skyldes, at huden med alderen bliver dårligere til at producere den kollagen, der holder vores hud elastisk og levende. Og hele processen bliver desværre kun forstærket, hvis du dyrker for meget sol, ryger eller glemmer at holde kroppen aktiv.

Genvind din glød

Heldigvis er der en metode til at sænke hastigheden i hudens ældning og bringe din hud til live igen. Med microneedling (eller CIT, som det også bliver kaldt) kan vi nemlig stimulere huden til selv at producere nyt kollagen i underhuden – og på den måde genvinde noget af den tabte glød og elasticitet.
Det er derfor, behandlingen på rekordtid er blevet enormt populær – både hos Incognitos kræsne kunder og rundt om i verden.

Hvad kan microneedling give dig?

levende hud med genfunden glød

færre furer og linjer samt mindre synlige rynker

forbedring af aknehud

mere jævn hudtone

mindskning af pigmentpletter og solskader

mindre synlige strækmærker

mindre synlige karsprængninger

mindsket hårtab

tecnica m-pen[pro]

Sådan virker microneedling

Microneedling virker på to måder: For det første hjælper de mange ultratynde nåle serum og andre hudplejeprodukter med at trænge dybt ned i huden, så de virker bedre og længere. Faktisk op til 400 gange bedre end når du blot smører produkter på hudens overflade. For det andet vil selve nålestikkene aktivere hudens egen helingsproces og kollagenproduktion, så du med tiden vil kunne se en forandring i hudens tekstur og udseende.

Din behandler arbejder med en såkaldt CIT-pen, der har et hoved med 12 nåle, der kan lave flere tusinde mikropenetreringer i underhuden. Nålenes længde er mellem 0,25 og 1,5 mm, og stikhastigheden bliver tilpasset din huds tilstand og modstandskraft samt det område, vi arbejder på. Ofte kan dine kinder og hage fint klare nåle, der er lidt længere.

I takt med at nålene laver de mange penetreringer i underhuden, bliver der skabt tusindvis af mikrokanaler ned i huden – det er dem, der sikrer, at de serum og cremer der bliver brugt under behandlingen, trænger dybt ned og bliver optaget langt bedre end normalt. Nogle af vores klienter oplever ligefrem, at huden bliver fyldt så godt op af effektive stoffer, at den ikke kan optage fx afsluttende creme efter behandlingen.

Kan alle tåle microneedling?

Der er nogle få kunder, vi fraråder microneedling – det gælder dig med nedsat immunforsvar som følge af en aktuel infektion eller behandling med kemoterapi, og dig der er i behandling med blodfortyndende medicin (AK-behandling). Det gør nemlig, at blodet har sværere ved at størkne, og derfor behandler vi heller ikke kunder med blødersygdomme.
Har du akne, skal du være opmærksom på, at din akne ikke må være aktiv, når du skal have en CIT-behandling. Er du i tvivl, så spørg din læge først.

microneedling

Sådan foregår din microneedling

  1. Konsultation og forberedelse
    Først analyserer vi din hud og tager et førbillede, så vi kan vurdere, hvad hudens behov er. Derefter renser vi hudens overflade med en medicinsk rens, der sikrer, at al skidt og snavs er væk. Til sidst spritter vi huden af, så den er klar til CIT-pennen.
  2. Behandling
    Inden selve behandlingen lægger vi et stærkt virkende medicinsk serum på huden. Serummet bliver individuelt tilpasset efter din hudtype og de problematikker, vi skal arbejde på. Så er huden klar til de mekaniske nåle. Derefter lægger vi en specialmaske, der er tilpasset hudens reaktion på behandlingen. Til sidst slutter vi af med en fugtende og solbeskyttede spf-creme.
  3. Efter behandlingen
    I forbindelse med microneedling vil du kunne opleve små blødninger i huden, som også vil blive varm og rød. Det aftager efter fire timer og er oftest væk efter 12-18 timer.​

Efter din microneedling bør du ikke:
Dyrke motion de første 48 timer
Lægge makeup de første 48 timer
Gå i svømmehallen i op til 14 dage
Bruge kemiske peelinger som fx Retinol i op til 14 dage
Blege hår eller fjerne hår med voks eller på anden vis i op til 14 dage
Gå i solarium eller sauna eller få andre varme behandlinger i op til 14 dage
Solbade eller bruge selvbruner i op til 14 dage