Microneedling med Dermapen4 bringer din hud til live igen

Det sker helt naturligt for os alle – huden bliver lidt løsere, kinderne får mindre glød, og de fine rynker begynder at vise sig. Men bare fordi noget er naturligt betyder det ikke, at vi ikke kan gøre noget ved det. Microneedling med Dermapen4 bringer din hud til live igen ved at stimulere dens egen produktion af kollagen. For kollagen er dit huds ‘sikkerhedsnet’ – det, der gør huden glat, glødende og elastisk.

Dermapen 4 microneedling

Ansigtshuden er ofte det sted, du først opdager tidens effekt. Huden bliver løsere og kan give indsunkne kinder, huden virker mindre frisk og blød, og vi opdager jævnligt furer, linjer og rynker. Det hele skyldes, at huden med alderen bliver dårligere til at producere den kollagen, der holder vores hud elastisk og levende. Og hele processen bliver desværre kun forstærket, hvis du dyrker for meget sol, ryger eller glemmer at holde kroppen aktiv. 

Genvind din glød

Heldigvis er der en metode til at sænke hastigheden i hudens ældning og bringe din hud til live igen. Med microneedling med Dermapen4 kan vi nemlig stimulere huden til selv at producere nyt kollagen i underhuden – og på den måde genvinde noget af den tabte glød og elasticitet.

Det er derfor, behandlingen på rekordtid er blevet enormt populær – både hos Incognitos kræsne kunder og rundt om i verden.

Hvad kan microneedling give dig?

levende hud med genfunden glød

færre furer og linjer samt mindre synlige rynker

forbedring af aknehud

mere jævn hudtone

mindskning af pigmentpletter og solskader

mindre synlige strækmærker

mindre synlige karsprængninger

mindsket hårtab

MICRONEEDLING DERMAPEN 4 med LED maske 1.850,-

tecnica m-pen[pro]

Sådan gør Dermapen4 en forskel for din hud

Dermapen4 virker på to måder: For det første hjælper de mange, ultratynde nåle serum og andre hudplejeprodukter med at trænge dybt ned i huden, så de virker bedre og længere. For det andet vil selve nålestikkene aktivere hudens egen helingsproces og kollagenproduktion, så du med tiden vil kunne se en forandring i hudens tekstur og udseende. 

Vær opmærksom på, at du skal have 6-8 behandlinger ved behov for seriøse antiage- og akneresultater.

Din behandler arbejder med Dermapen4, der med sin unikke vertikale teknik, 16 sterile engangsnåle og vibrerende bevægelser laver 1920 mikropenetreringer i underhuden – hvert sekund! Nålenes længde er mellem 0,20 og 1,5 mm, og stikhastigheden bliver tilpasset din huds tilstand og modstandskraft samt det område, vi arbejder på. Ofte kan dine kinder og hage eksempelvis fint klare nåle, der er lidt længere.

På den måde skaber vi tusindvis af mikrokanaler ned i huden – det er dem, der sikrer, at den skræddersyede serumblanding, vi bruger under behandlingen, trænger dybt ned og bliver optaget langt bedre end normalt. Nogle af vores klienter oplever ligefrem, at huden bliver fyldt så godt op af effektive stoffer, at den ikke kan optage fx afsluttende creme efter behandlingen. 

Kan alle tåle microneedling?

Der er nogle få kunder, vi fraråder behandling med Dermapen4 – det gælder dig med nedsat immunforsvar som følge af en aktuel infektion eller behandling med kemoterapi, og dig der er i behandling med blodfortyndende medicin (AK-behandling). Det gør nemlig, at blodet har sværere ved at størkne, og derfor behandler vi heller ikke kunder med blødersygdomme.

Har du akne, skal du være opmærksom på, at din akne ikke må være aktiv, når du skal have en Dermapen4-behandling. Er du i tvivl, så spørg din læge først.

Dermapen_MG_Collection

Sådan foregår din Dermapen4-behandling

1. Konsultation

Først analyserer vi din hud og tager et førbillede, så vi kan vurdere, hvad hudens behov er. Derefter renser vi hudens overflade med en medicinsk rens, der sikrer, at al skidt og snavs er væk, så du er klar til Dermapen4.

2. Behandling

Inden selve behandlingen lægger vi et stærkt virkende medicinsk serum på huden. Serummet bliver blandet på klinikken og skræddersyet til din hudtype og de problematikker, vi skal arbejde på. Så er huden klar til de mekaniske nåle – vi needler et område ad gangen i fire retninger, og hele needlingen tager 7-8 minutter. Så får du lagt en fugtende sheet-maske, der er tilpasset hudens reaktion på behandlingen, og derefter lægger vi en filmmaske, som virker under LED-lampe, der beroliger huden og fremmer den helingsproces. Til sidst slutter vi af med en beroligende repair-creme og solbeskyttelse.

3. Efter behandlingen

Umiddelbart efter din behandling vil du opleve en let rødme, og følgende reaktioner er normale  efter Dermapen4-behandlingen:

Op til 24 timer: Let rødme og let hævelse

1-2 dage: Lidt tør og stram hud

2-3 dage: Nogle oplever let skallende hud, men ikke alle

3-4 dage: Huden kan føles meget tør

1 uge: Huden er helt genoprettet og vil have normal funktion.

Det skal du undgå efter behandlingen:

12 timer efter behandling skal du undgå at vaske det behandlede område, og du skal undgå makeup de første to døgn.

Styr også uden om:

Direkte UV-eksponering (sol og solarium). Brug også SPF-beskyttelse, når det er overskyet.

Hård fysisk træning

Varmt bad, jacuzzi og sauna

Poolbadning, klorvand og saltvand

De første 7 dage bør du undgå:

Andre hudplejebehandlinger

Selvbruner

Tatovering, farvning eller voksbehandling af det behandlede område

Hudplejeprodukter med AHA-, BHA- eller PHA-syre, retinoider, benzoylperoxid, alkohol eller hydrokinon. 

 

1 Dermapen 4-behandling: 1.850 kr.
Obligatorisk sæt med produkter til efterbehandling: 710 kr.

Der er mulighed for at betale forløbet i rater – kontakt os og hør nærmere.